Astrologisk afklaringsforløb
Er du midt i en livsovergang?
Set udefra ser alt måske godt ud. Du har skabt et godt liv, har familie, arbejde eller interesser, du holder af. Alligevel mærker du, at du ikke længere trives i det liv, der tidligere føltes rigtigt. Du længes efter noget andet – uden nødvendigvis at vide præcis hvad.
Måske drømmer du om at bruge dine ressourcer på nye måder. Måske ønsker du større mening i dit arbejdsliv eller privatliv. Eller måske mærker du blot, at du er ved at vokse fra den måde, du indtil nu har levet dit liv på.
For nogle opstår denne længsel i forbindelse med en skilsmisse, et karriereskift, børn der er flyttet hjemmefra eller overgangen til pension. For andre kommer den stille og roligt, uden at der er én bestemt begivenhed, der har sat den i gang.
Det kan være tegn på, at du står midt i en livsovergang.
En livsovergang betyder ikke nødvendigvis, at noget er gået galt. Den opstår ofte, når vi udvikler os, og vores værdier, ønsker eller syn på livet ændrer sig. Det kan føles både utrygt og forvirrende – men også være begyndelsen på et nyt kapitel.
Kender du følelsen?
- Du har opnået meget af det, du engang drømte om – men alligevel mangler der noget.
- Du drømmer om at gøre en forskel, men ved ikke helt hvordan.
- Du søger relationer, hvor der også er plads til de dybe samtaler.
- Du kender måske allerede din drøm, men frygter, at det er for sent at skifte spor.
- Tankerne kører i ring, spørgsmålene står i kø, og det er svært at se, hvilken retning du skal gå.
Hvis du kan genkende noget af dette, er du langt fra alene. Mange mennesker oplever en eller flere livsovergange i løbet af livet. Selvom de kan føles utrygge, bliver de ofte begyndelsen på et liv, der i højere grad stemmer overens med den, du er inderst inde.
Måske stiller du dig selv følgende spørgsmål
- Hvem er jeg egentlig i dag?
- Hvorfor ser jeg anderledes på livet nu end før?
- Hvorfor giver det, der før gjorde mig glad, ikke længere den samme glæde?
- Hvilke værdier er vigtige for mig nu?
- Hvordan finder jeg modet til at tage det første skridt?
Hvad er en livsovergang?
- Du er lige gået på pension eller er på vej til det.
- Du har mistet din partner eller en anden nær pårørende.
- Du har været igennem en skilsmisse.
- Du er eller har været nødt til at flytte.
- Dit arbejdsliv har ændret sig, eller du er blevet tvunget til at skifte spor.
- Du er blevet fyret.
- Dine børn er flyttet hjemmefra.
- Du er blevet ramt af sygdom.
- Du har opnået alt det, du troede ville gøre dig lykkelig – men sådan har du det ikke.
Sådan foregår et astrologisk afklaringsforløb
I et astrologisk afklaringsforløb tager vi udgangspunkt i både dit horoskop, din livshistorie og din livserfaring. Sammen undersøger vi, hvor du står lige nu, hvilke ressourcer du kan trække på, hvad der kalder på din opmærksomhed, og hvilke næste skridt der kan bringe dig videre.
Forløbet består af to samtaler med 1-2 ugers mellemrum. Først undersøger vi din aktuelle situation, dine udfordringer og dine ressourcer. Derefter bruger vi dit horoskop som kompas til at skabe større klarhed over dine muligheder og den retning, der giver mening for dig.
Vi mødes enten online eller hos mig i Jægerspris. Hvis vi mødes online, sender jeg dig efterfølgende en optagelse af samtalen. Mødes vi hos mig, er du naturligvis velkommen til at optage samtalen på din mobiltelefon.
Forløbet er relevant for dig, hvis du
- Oplever, at du står ved en skillevej i livet.
- Har svært ved at se, hvad dit næste skridt skal være.
- Ønsker at forstå dig selv bedre, før du træffer en vigtig beslutning.
- Er nysgerrig på, hvad dit horoskop kan fortælle om din udviklingsvej.
Du behøver hverken at have kendskab til astrologi eller stå midt i en stor livskrise. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på dig selv og åben for at undersøge, hvad dit liv kalder på netop nu.
Astrologisk afklaringsforløb
-
Forløb over 2 sessioner
-
For dig, der står midt i en livsovergang og ønsker hjælp til at finde retning og tage det første skridt
Hvem er jeg som astrolog
Når jeg præsenterer dit horoskop, lægger jeg vægt på en god dialog. Et horoskop rummer mange perspektiver, og dine spørgsmål og refleksioner undervejs er vigtige. De er med til at sætte fokus på netop de temaer, der fylder i dit liv.
Som astrolog ser jeg det som min opgave at give dig indsigter og redskaber, du kan omsætte til din hverdag. Samtidig ønsker jeg at give dig en dybere forståelse af dine ressourcer, muligheder og livstemaer.
Stjernetegn og betydningen for dit horoskop
Dit stjernetegn fortæller, hvilket tegn Solen stod i, da du blev født. Solen bevæger sig gennem de tolv stjernetegn i løbet af året, og derfor kan dit stjernetegn bestemmes ud fra din fødselsdato.
I et personligt horoskop ser man imidlertid på meget mere end Solens placering. Alle planeter, stjernetegn og livsområder indgår i tydningen og er med til at tegne et nuanceret billede af din personlighed, dine ressourcer og de livstemaer, der præger dit liv. Solens placering er et vigtigt element, men den er kun én del af det samlede horoskop.
Hvad er en astrolog?
En astrolog arbejder med opstilling og tydning af horoskoper. Et horoskop viser planeternes placering i stjernetegn og huse (livsområder) samt de forbindelser, planeterne danner indbyrdes. Disse oplysninger danner grundlag for den astrologiske tydning.
I dag findes der flere etablerede astrologiske uddannelser i Danmark. En astrolog er imidlertid ikke en beskyttet titel, hvilket er værd at være opmærksom på, når du vælger en astrolog til at tyde dit horoskop.
Personligt horoskop
Har du først og fremmest brug for at lære dig selv bedre at kende, er et personligt horoskop et godt sted at begynde.
Få et unikt indblik i dine ressourcer, dine udfordringer og muligheder. Sammen udfolder vi, hvad der giver dit liv mening, hvor dine styrker kommer bedst til udtryk, og hvilke livstemaer der kalder på din opmærksomhed.